» Har du et sprunget vandrør, bør du hurtigst muligt få lukket for din hovedhane, så der ikke løber vand ud i boligen. På den måde begrænser du skaden og undgår, at din næste vandregning bliver meget stor. Kontakt derefter en vvs-installatør, som kan reparere de ødelagte rør og eventuelt flytte dem, hvis det er nødvendigt. » Anmeld skaden til dit forsikringsselskab.
Vær opmærksom på din forsikring » Det er altid en god ide at tjekke, om din forsikring dækker uheld, som følge af, at du ikke har haft nok varme på. » Hvis du har sommer- eller fritidshus, bør du også undersøge, om din forsikring dækker, hvis der sker en skade som følge af frost i uopvarmede bygninger.
Varmen kan skade dine vandrør af støbejern » Hvis din bolig har ældre vandinstallationer, dvs. jordledninger lavet af støbejern, kan de knække pga. varmen. Støbejern er lidt ligesom glas, og hvis jorden omkring rørene bliver meget tør og hård som sten kan du risikere, at vandrørene knækker. » Nyere installationer er lavet af plast, og plast kan udvide sig og tilpasse sig bevægelser i jorden.
NB: EJEREN AF BOLIGEN HAR ANSVARET FOR EJENDOMMENS VVS-INSTALLATIONER.