SMS-varsling ved brud og lækage
Gilleje Vandværk har indgået samarbejde med Blue Idea og Kamstrup om automatisk varsling, ved mistanke om lækage eller brud på din vandinstallation.
Automatisk varsling ved mistanke om lækage eller brud på din vandinstallation
Vandmåleren observerer om der er et konstant forbrug i 24 timer (lækage) eller ved unormalt højt forbrug i en time (brud). Hvis din måler kan kommunikere med vores system, sender systemet en sms-varsling til de tlf. numre, som er registreret på din adresse.
Det nye varslingssystem skal ses som en ekstra service til vores vandforbrugere.
Det er fortsat forbrugerens eget ansvar at holde øje med sit forbrug.
Hvis du modtager en sms med varsel om lækage eller brud, skal du gøre følgende:
- Tjek om du har noget der løber (F.eks. toilettet, haner m.m.)
- Få det udbedret, så du undgår unødigt vandforbrug.
- Kan du ikke selv finde årsagen, skal du hurtigst muligt kontakte din forsikring eller en VVS-installatør og få hjælp til at stoppe bruddet.
- Har du mulighed for det, skal du lukke for vandet.
Gilleleje Vandværk tjekker ikke og udbedrer ikke skader på dine egne vandinstallationer.
Har du brud eller lækage, skal du kontakte din forsikring eller en VVS-installatør.
Vær opmærksom på, at måleren ikke kan skelne mellem utilsigtet og tilsigtet vandforbrug. Skal du f.eks. fylde swimmingpoolen til sommer og har du haft vandet kørende i over 24 timer, vil du fortsat modtage en sms-varsling.